Vent venligst ...


Loading...

Shopify med 3D Secure

Betalingsmodul til Shopify – med 3D Secure

Med Bamboras betalingsmodul til Shopify kommer du hurtigt og nemt i gang med at modtage kortbetalinger i din webshop. Du kan oprette din Shopify-shop her.

Da Bambora allerede er integreret i Shopify, behøver du ikke installere noget for at benytte Bambora med Shopify. Det eneste, du skal bruge, er en konto ved Bambora.

Bemærk, at denne integration bruger Bamboras betalingsvindue. Hvis du hellere vil bruge Shopifys betalingsvindue, skal du følge vejledningen her. Du kan se en demo af Bamboras betalingvindue her.

Opret din testkonto nu, så kan du allerede i dag prøve modulet.

VIGTIGT – 3D Secure

Dette modul understøtter 3D Secure (Verified by Visa/MasterCard SecureCode). Hvis du vil have vores modul, som IKKE understøtter 3D Secure, skal du følge denne vejledning.
Bemærk

Du kan ikke behandle dine betalinger fra Shopify. Du skal logge ind på din ePay-administration for at behandle betalingerne.
Bemærk

Visa/Dankort bliver genkendt som et Visa-kort. Derfor skal Visa-kort aktiveres i Shopify-opsætningen.

1. Lav en Bambora-konto

For at teste Bambora med Shopify er det eneste, du skal have, en testkonto ved Bambora. Det er gratis og tager kun få minutter at oprette. Når kontoen er lavet, modtager du et test-forretningsnummer (merchant number), som du skal bruge til at gennemføre testbetalinger.

Få en gratis konto her


Husk at angive, at du ønsker en testkonto på trin 2 under ”Evt. kommentar”. Du skal bare se bort fra priser osv. i guiden.

Når du har prøvet betalingsmodulet og er klar til at modtage rigtige betalinger, så opdaterer vi din testkonto til en produktionskonto. Så behøver du nemlig ikke lave en ny konto ved Bambora.

2. Aktiver Bamboras modul i Shopify

Bemærk: Hvis du bruger en ældre version af Bamboras betalingsmodul, skal du fjerne den, inden du følger vejledningen nedenfor. Klik her for at se, hvordan du kan fjerne modulet

Log ind på din Shopify-administration.

Klik på Settings -> Payments i menuen. 

Scroll ned til 'Alternative payments', og vælg 'ePay / Payment Solutions' i dropdown-menuen (se billede 1).

Indtast dit forretningsnummer i feltet "Merchant number". Du finder dit forretningsnummer på din Bambora-administration under Indstillinger -> Betalingssystemet.

Indtast din hemmelige 'Shopify-nøgle' ved feltet "Shopify Key". Du finder din Shopify-nøgle på din Bambora-administration under Indstillinger -> Shopify-integration

Klik på 'Activate' (se billede 2).

3. Test betalingsmodulet

Gennemfør et køb i din webshop, som en kunde ville gøre det.

Når du har gennemført betalingen, er ordreforløbet færdigt. Du har modtaget ordren i din shop, og Bambora har modtaget betalingsoplysningerne.
Bemærk: Du kan ikke behandle dine betalinger fra Shopify. Du skal logge ind på din Bambora-administration for at behandle betalingerne.