Vent venligst ...


Loading...

Shopify uden 3D Secure

Betalingsmodul til Shopify – uden 3D Secure

Bamboras betalingsmodul til Shopify gør det let at tage imod betalingskort i din webshop.

Du skal ikke installere noget for at bruge Bambora med Shopify. Bambora er nemlig allerede integreret i Shopifys løsning. Det eneste, du skal bruge, er en konto ved Bambora.

Bemærk, at denne integration benytter Shopifys eget betalingsvindue. Hvis du vil benytte Bamboras betalingsvindue, skal du følge vejledningen her.

Opret din gratis Bambora-konto nu, så kan du prøve vores modul allerede i dag.

VIGTIGT – 3D Secure

Dette modul understøtter IKKE 3D Secure (Verified by Visa/MasterCard SecureCode). Hvis du vil have vores modul, som understøtter 3D Secure, skal du følge denne vejledning.
Bemærk

Visa/Dankort bliver genkendt som et Visa-kort. Det kræver derfor, at Visa-kort er aktiveret i Shopify-opsætningen.

1. Opret en Bambora-konto

For at teste Bambora med Shopify er det eneste, du skal have, en test-konto ved Bambora. Det er gratis og tager kun få minutter at oprette. Når kontoen er lavet, modtager du et test-forretningsnummer (merchant number), som du skal bruge til at gennemføre testbetalinger.

Få en gratis testkonto her

Husk at angive, at du ønsker en test-konto på trin 2 under ”Evt. kommentar”. Du skal bare se bort fra priser osv. i guiden.

Når du har prøvet betalingsmodulet og er klar til at modtage rigtige betalinger, så opdaterer vi din test-konto til en produktionskonto. Så behøver du nemlig ikke lave en ny konto ved Bambora.

2. Opsætning af Bamboras betalingsmodul i Shopify

Log ind på din Shopify-administration, og gå til menuen Preferences -> Checkout & Payment

Find “Credit Card Gateways” under Accept Credit Cards, og vælg Bambora i dropdown-menuen (se billede 1 nedenfor).

Indtast det forretningsnummer (merchant number), du har fået af Bambora, i feltet ”Merchant Number”. Det er enten et test- eller produktionsforretningsnummer (se billede 2).

I feltet ”Referrer URL” skal du angive det domæne, hvorfra din Shopify-butik kører. F.eks. angives myshopify.com. Det er vigtigt, at du også angiver dette domæne i Bambora-administrationen under Indstillinger -> Betalingssystemet.

Gem opsætningen ved at trykke på ’Activate’ nederst i Accept Credit Cards-boksen.

3. Test betalingsmodulet

Følgende test-kort fungerer i Shopify:

4444444444444000
Udløbsdato og kontrolcifre er valgfrit.

BEMÆRK: Test-kortet bliver genkendt som et Visa kort. Det kræver derfor, at Visa-kort er aktiveret i Shopify-opsætningen.
Gennemfør et køb i din webshop, som en kunde ville gøre det. Husk at bruge ovennævnte kortoplysninger.

Når du har gennemført betalingen, er ordreforløbet færdigt. Du har modtaget ordren i din shop, og Bambora har modtaget betalingsoplysningerne.